Loading...
 

Hjem

Kom godt i gang

Velkommen til Jobtrend


På Erhvervsakademi Aarhus er vores ambition at bedrive uddannelser, som kvalificerer dimittender bedst muligt, til det aktuelle arbejdsmarked. Efterspørgslen af forskellige kompetencer hos arbejdsgiverne er varierende fra branche til branche og år til år. Det kan derfor være vanskeligt for uddannelser at identificere og efterleve de agile behov og holde sig opdateret på matchet mellem uddannelse og arbejdsmarked.
Jobtrend kan være med til at styrke uddannelsernes chance for at forstå og efterleve arbejdsmarkedets mange behov. Databasen kan nemlig være med til at identificere bevægelser, tendenser og efterspørgsel - i både stigende og faldende grad.

Figur 1 Jobmarkedets efterspørgsel efter uddannelse
Figur 1 Jobmarkedets efterspørgsel efter uddannelse


Et eksempel på et succesfuldt match kunne være: En arbejdsgiver søger i sit jobopslag en medarbejder med økonomiske kvalifikationer. Lige præcis denne kvalifikation har en dimittend med uddannelse som finansøkonom tilegnet sig gennem sit studie. Der er hermed tale om et match mellem arbejdsgiverens efterspurgte kompetence og uddannelsens indhold.


Da Jobtrend har flere anvendelsesmuligheder, vil der følgende beskrives hvordan Jobtrend har vist sig særlig anvendelig i både Udvikling af eksisterende uddannelser, men også Opstart af nye uddannelser på Erhvervsakademi Aarhus.

Udvikling af eksisterende uddannelser


For at sikre det bedste match mellem uddannelser og arbejdsmarked, bør uddannelserne holde sig ajour med, hvad arbejdspladserne efterspørger når de leder efter nye medarbejdere. Jobtrend kan at hjælpe med at identificere hvad der netop rør sig på arbejdsmarkedet, og hermed udpege hvor der eventuelt bør ændres i de eksisterende uddannelsers indhold.
Erfaringen med Jobtrend har vist sig, at der overordnet er tre store områder, hvor værktøjet har vist sig særlig nyttigt i vedligeholdelsen og kvalitetssikringen af EAAA's uddannelser.

Jobtrend kan hjælpe med:
• At hjælpe med at identificere af eventuelle valgfag
• At hjælpe med revision af studieordning
• At få støtte og inspirere tilrettelæggelsen af konkret undervisning


Eksempel på revidering af eksisterende uddannelser: Årligt kvalificerer adjunkter på Erhvervsakademi Aarhus til lektorvilkår, gennem et adjunktforløb og derefter en lektoranmodning. Hertil har flere adjunkter anvendt Jobtrend som den metodiske tilgang til at undersøge behovet for enten revidering af studieordning eller opstart af nye valgfag. Jobdatabasen har bidraget med et valid og kvantitativt billede af hvorvidt uddannelsernes fagindhold passer til arbejdsmarkedets efterspørgsel i det 21. århundrede.


Jobtrend bidrager derfor med en udviklingsmetode på uddannelsesområdet, hvor arbejdsmarkedet løbende monitoreres for at tilpasse uddannelserne, når arbejdsgivernes efterspørgsel ændrer sig. En vej til vedvarende at detektere arbejdsmarkedets efterspørgsel er gennem analyse af jobopslag, se en illustration af en metode hertil i figur 2:

Figur 2 Metode for tilpasning af uddannelsens indhold til jobmarkedets efterspørgsel.
Figur 2 Metode for tilpasning af uddannelsens indhold til jobmarkedets efterspørgsel.

Opstart af nye uddannelser


Udover at Jobtrend er designet til at hjælpe med at kvalitetssikre de nuværende uddannelsers relevans på arbejdsmarkedet, kan værktøjet også bruges til at identificere og underbygge behovet for nye uddannelser.
Dette er særligt relevant, da søgemaskinen kan spotte trends og stigende behov indenfor alle brancher og fagområder og en revidering af nuværende studieordninger ikke altid er tilstrækkelig.

Eksempel på opbygning af ny uddannelse: Professionsbachelor i IT-arkitektur er en ny uddannelse, der er opbygget med Jobtrend for at sikre dimittendernes jobmuligheder. På baggrund af Jobtrend værktøjets afdækning af jobmarkedets efterspørgsel indenfor IT-arkitektur blev blandt andet identificeret udbredt efterspørgsel efter datakompetencer, som derfor er blevet en integreret central del af uddannelsen, som nu udbydes flere steder i Danmark.